Sprog på arbejdspladsen: Hvad gør vi med de sproglige udfordringer?

Lær klogere

Af Grethe Kragh-Müller, Cand. Opdragelse handler om, at de voksne omkring et barn hjælper barnet med at lære det samfund og den kultur at kende, som barnet vokser op i. En stor del af et barns opdragelse foregår ved, at barnet deltager i det almindelige hverdagsliv og får erfaringer med, hvordan man begår sig mellem andre.

Lær sprog på din måde med sprogcoaching

Pr. kan opleve sproglige udfordringer, når Pr. samarbejder med en ny medarbejder siden et andet land, som stadig er ved at lære det danske sprogbrug. Her får I tips til, hvilken I kan gøre for at bistå nydanskerens sprog på vej og hermed undgå nogle af de fejl plus misforståelser, der vil opstå i dagligdagen. Ofte vil den nydanske medarbejder konsekvens danskundervisning på sprogskolen, sideløbende med at han eller hun er på eders virksomhed. Arbejdspladsen er en rigtig inde træningsbane til at øve sproget, dengang I på virksomheden både kan eksistere med til at lære nydanskere:. Numerus derfor i videst omfang dansk inklusive medarbejderen og hjælp ham eller hende til at blive en del af både det faglige og det sociale fællesskab på arbejdspladsen. I kan også støtte medarbejderen i at skrive nye ord og vendinger ned, som andrik eller hun kan tage med bagude til sprogskolen og træne yderligere. Tip: I Værktøjskassen til nydanskere har vi samlet tips og korte film indtil nydanskere, som er ved at morale dansk. Vis dem for jeres nye medarbejder og hjælp ham eller hende godt på vej.

Opdragelse og samfund

Når tosprogede gymnasieelever klarer sig dårligere pr. skriftlige opgaver — og formentligt også i mundtlig kommunikation end danske elever — kan det forklares med, at de ikke har fået udviklet deres intersprog godt nok. Det gælder pr. princippet alle sprog, man lærer, alligevel intersproget er særlig vigtigt — plus særlig karakteristisk — når man retoriker om andetsprogstilegnelse. Andetsprog er det sprogbrug, man lærer i det land, de er flyttet til, samtidig med at man har et andet modersmål. Intersproget er en slags mellemsprog, der ligger mellem modersmål og det nye sprogbrug, og er det sprog, man superbruger, indtil man har lært det sikke godt, at det er på plan med modersmålet. Intersproget er derfor præget af træk fra modersmål — det kan f. For nogle sprogbrugere vil disse træk altid være tilstede yderligere eller mindre tydeligt, for andre forsvinder de helt efterhånden. Nogle få mennesker evner at lærer et nyt sprogbrug hurtigt og perfekt, stort set medmindre hjælp fra en uddannet lærer — men det er de færreste.

Hvad skal de lære noget om?

Plus hele natten. Ja, faktisk hele livet. Børn, som tør sige fra på for deres forældre. Så vil man også kunne sige fra i andre sammenhænge. Så er det skolens bevisbyrde, hvordan det opfører sig. Hvordan løser I konflikter derhjemme? Hvordan taler Pr. til og om hinanden, andre børn og forældre, lærerne i skolen ellers pædagogerne i børnehaven.

Lær Kongsgaard

Sådan hjælper du nydanske kolleger med at lære dansk:

Den nyeste hjerneforskning viser, at krop, sanser og bevægelse spiller en helt telefoncentral rolle i børns udvikling, og understreger, hvorfor det er vigtigt, at Pr. som pædagogisk personale bruger jeres egne kroppe i det pædagogiske arbejde. Når I danser med børnene, stimulerer Pr. deres kognitive udvikling. Det gør Pr. også, når I får dem indtil at lytte til stilheden i fx en kirke eller lader dem ruge nogle minutter i ro, inden man skal sove. Eller når I trommer eller synger med dem til forening. Moderne hjerneforskning slår fast, at læring og udvikling ikke bare foregår pr. hovedet, bag pandelapperne. Læring og tid hænger sammen med kroppen og omgivelserne. Som børn og voksne lærer vi at forstå verden, ikke bare ved at stimulere nogle bestemte nervebaner pr. hjernen, men også via den modus, vi bruger vores kroppe og sanser på. Theresa Schilhab forsker i neurovidenskab, kropslighed og læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har skrevet en serie bøger om hjerneforskning og læring.

Comments

253·254·255·256·257·258·259